02 PERSPEKTIVER

Det er mennesker med lederskab, der forandrer og udvikler samfundet, og det er teknologien, der omstiller samfundet.

Bæredygtig udvikling er en kompleks størrelse, der kræver, at der kastes mange forskellige blikke på udfordringerne, problemstillingerne og målsætningerne. Her giver fire nøglepersoner deres blik på, hvad de ved om Samsø eller verden. Malene Annikki Lundén fortæller om antologien HER. Søren Hermansen fortæller om Samsø og stedets betydning. Jørgen Henningsen fortæller om, hvad Samsø har kunnet og om økonomiens betydning. Marianne Knuth fortæller om mentalitetens betydning for landsbyen.

Fra stedløs til her

Vores tab af fornemmelsen for stedet er blevet et spændende omdrejningspunkt og fænomen, som vi er nået frem til i undersøgelsen og iværksættelsen af guiden HER og den elektroniske antologi. Malene Annikki Lundén er projektleder på Samsø Energiakademi. Hun har igennem 3 år interviewet, lyttet og iværksat mange lokale aktionsmøder med stakeholders og lokalbefolkningen på Samsø. Hvad betyder det for samfundet, hvis borgerne ikke tænker eller føler sig kaldet til det sted de bor, lever og virker? Malene oplever, at mange befolkninger føler eller tænker sig stedløse, og det give tab på samfundets fælles bundlinje. Vores fælleskaber er fundamentet, som får vores lokale nærdemokrati til at blive det fælles HER.

Af Malene Annikki Lundén

Stedets betydning

Søren Hermansen er samsing, uddannet landmand og i dag direktør for Samsø Energiakademi. Her skriver Søren Hermansen sin egen historie om Samsø med fokus på stedets betydning og på, hvad der har drevet ham til at arbejde med bæredygtig udvikling de sidste 17 år.

Af Søren Hermansen

Økonomiens betydning

Jørgen Henningsen har næsten 20 års erfaring fra arbejde i EU-Kommissionen, først som direktør i Generaldirektoratet for Miljø, fra 2001 som chefrådgiver i Generaldirektoratet for Energi og Transport. Han var leder af Kommissionens forhandlinger af FN’s klimakonvention og efterfølgende Kyotoprotokollen. Han er p.t. tilknyttet tænketanken European Policy Centre som seniorrådgiver. Her skriver Jørgen Henningsen sin historie om Samsø og øens betydning for økonomien.

Af Jørgen Henningsen

Mentalitetens betydning

Kufunda Learning Village blev grundlagt i 2007 i Zimbabwe af Marianne Knuth. Kufunda Learning Village blev udvalgt som et af seks centre fra hele verden til at deltage i The Berkana Institutes studie af, hvordan væksten af nye, lokalt baserede lederskabsformer til kapacitetsopbygning af lokalbefolkninger fremmes. Han fandt, at Marianne Knuth og Kufundas arbejde peger i retning af ny, global social bevægelse, som er lokalt forankret, og som arbejder med eksisterende aktiver og styrker og fokuserer på muligheder frem for at koncentrere sig om at løse problemer.

Af Marianne Knuth

03 Set udefra

Samsø Energiakademi har inviteret videnskaben til Samsø for at få et uvildigt eftersyn.

Er det sandt, det vi formidler om bæredygtighed til omverdenen, og kan det virkelig passe, når vi siger, at uden Samsø-borgernes engagement i projekterne ville vil aldrig være nået så langt? En lektor fra Aalborg Universitet har undersøgt sagen, er gået i detaljen og har udviklet en teori om Samsø. Antropologerne har undersøgt Samsø-borgenes adfærd og spurgt, om hele øen nu også har bakket op om projektet. De har også sammensat et lederkompas, som angiver nogle klare indikatorer for, hvordan det er gået til, at en hel ø i dag kan kalde sig et pionersamfund.

Samsø har seks gange flere elbiler pr. tusind indbyggere end Danmark som helhed

Figur 3.1 viser udviklingen i antallet af elbiler per tusind indbyggere på Samsø sammenlignet med i hele Danmark fra 2008 til 2015. I 2008 var der 0,24 elbiler per tusind indbyggere på Samsø – i 2015 var der på Samsø næsten 6 elbiler per tusind samsinger. Det er en markant årlig stigning. Danmark som helhed har i samme periode haft en mindre prangende årlig stigning og er i dag næsten oppe på 1 elbil per tusind indbyggere.

Samsø som hurtigløber i nedlagte oliefyr fra 2008 til 2015

Figur 2.5 viser udviklingen i andelen af beboede boliger, der har centralvarme med olie i Danmark og på Samsø. I alle årene er andelen af boliger med oliedrevet centralvarme højere på Samsø end i Danmark som helhed. Det interessante i perioden er dog udviklingen. I perioden er andelen på Samsø faldet fra 40% til 28%, mens den i Danmark er faldet fra 20% til 15%. Forskellen er faldet fra 20% til 13%. Så på trods af at Samsø forsat er bagefter, henter Samsø ind på resten af Danmark.

På samsø er borgerne CO₂-negative

Figur 3.3 viser CO₂-udledningen per indbygger på Samsø sammenlignet med hele Danmark i 2013. CO₂-udledningen i Danmark var 7,4 tons per indbygger, mens øboerne udledte minus 1,4 tons, hvilket er 8,8 tons mindre end Danmark som helhed. Samsø-borgernes udledning er negativ, fordi overskydende strøm fra øens havvindmøller, som ikke forbruges på Samsø, eksporteres til fastlandet. Derved er Samsøs grønne energiproduktion med til at sænke Danmarks behov for kul og olie. Den CO₂ der derved spares bliver en del af Samsøs komplicerede CO₂-udledningsregnestykke.

Hvordan skaber man et banebrydende energiprojekt i praksis?

Karl Sperling er lektor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, hvorfra han også har en ph.d. i energiplanlægning. Karl Sperling har skrevet en videnskabelig artikel med titlen “Hvordan skaber man et banebrydende fællesskabsdrevet energiprojekt i praksis? Casen om den danske ø Samsø”. Karl Sperling har opdaget flere afgørende greb, som Energiakademiet tror vil blive teori over tid.

Et nyt her og et lederskabskompas

Adfærd kommer før energiteknologier. Vi ved, at borgernes adfærd var grundlaget for den store samfundsbevægelse på Samsø, f.eks. igennem deres investeringer i vindmølleandele i både land- og havmøller og deres store fremmøde og engagement til projektmøderne. Hvad kan et lederskabskompas, og hvordan bruges det i praksis? Antropologerne har været ude i felten på Samsø og spørge lokalbefolkningen, hvilken adfærd der kendetegner et pionersamfund. Resultatet blev, at omstilling og udvikling handler om, hvordan der iværksættes et fælles HER.

04 CASES

Vi ved, hvad vores 'her' er. Derfor bruger vi på Samsø god tid på at kommunikere den fælles retning, der gør, at vi kan handle sammen.

På Samsø er vi mange ildsjæle, som sammen har skabt et pionersamfund. På Samsø holder vi sammen og står på hinandens skuldre. Den enkelte samsing og det kollektive Samsø holder fast i det stabile arbejde med at forsætte den bæredygtig udvikling. Her kan du læse om det små i det store og blive klogere på nogle af detaljerne i vores mangfoldige energiprojekter. Vi har udvalgt fire meget forskellige projekter, som trods deres forskellighed hænger godt sammen.

Mobilitet og god infrastruktur skaber job

Samsø Kommune har lavet et kommunalt færgeselskab og har bygget en ny færge, der sejler på naturgas. Det har gjort Samsø til storforbruger af gas, og det kan Samsø i fremtiden selv lave. Lige nu sejler Samsø-færgen på LNG (liquid natural gas), men i fremtiden vil den komme til at sejle på opgraderet metan fra øens egne biomasseprodukter såsom affald fra husstande, gylle og rester fra landbrugsproduktionen.

Grøn, grønnere, grønnest

Energi- og miljørigtige tiltag gør Samsø Golfklub til en pioner i branchen, både i Danmark og i udlandet. I tæt samarbejde med Grundfos og Samsø Energiakademi er der kommet styr på vand, gødning, maskinpark og meget andet. Mød ildsjælen chefgreenkeeper Thomas Pihlkjær, som fremmer innovation inden for bæredygtige løsninger på golfbanen.

Hvad har hud og kulstof egentligt til fælles

Hvad har hud og kulstof til fælles?

Jorden har brug for kulstof. Landmændene kalder det jordens ”bæreevne”, altså muldlagets evne til at ”bære” liv og omsætning. Moderne landbrug er industrialiseret og har i mange år ignoreret godt landmandsskab, som bygger på, at man værner om kulstofindhold og biologisk materiale som føde til regnorme og mikroliv i muldlaget. Jorden har været et medie, som landmanden tilførte gødning og vand. Resultatet er en jord, der snarere ligner en ørken end et livfuldt muldlag. Muldlaget er jordens hud, så at sige, og huden skal plejes.

Vindmøllerne på Samsø skabte mulligheder

Da Samsø introducerede en ny generation af vindmøller, var der tale om kendt teknologi og store investeringer. Samtidig gav introduktionen af vindmøller mulighed for at se på de muligheder, der fulgte med. Investeringerne skabte jobs, mindskede øens import af energi og fremmede den lokale omsætning. Det er svært at skabe nye jobs og tiltrække ny industri til en lille ø som Samsø, og derfor er enhver mulighed interessant. Vindmøllerne skaber muligheder og øger interessen for at deltage i samfundsudviklingen, også uden for vores lille ø.

05 Vi tror på

Enkel kommunikation kan give klarhed og skabe tillid omkring komplekse tiltag.

Arbejdet med bæredygtig omstilling er et særligt stykke udviklingsarbejde, der kræver, at man begiver sig ud i nyt territorium, at man stævner ud i ukendt farvand. Det kræver mennesker af en særlig støbning. Det kræver samfunds- og samarbejdsmodeller udført af praktikere. Det kræver ledere med personligt lederskab, som kender deres lokalsamfund. Den tankegang tror vi, at alle på Samsø kan nikke genkendende til.

IDEOLOGI

Ildsjæle og pionerer

Hvilke almene og generelle handlekompetencer, er nødvendige, hvis du som civill borger skal have succes og mod til at tage ejerskab for din grønne udvikling. Hvordan analyseres de to nøgleaktører, ildsjæle og pionere som ikke nødvendigvis er de professionelle. Der er ikke nogen klar definition af ildsjælen,eller pioneren. I denne artikel diskuterer vi forskellene imellem dem.

Fællesskaber

Det kan siges meget enkelt: fællesskab er lig med samfundet. Sådan var det i gamle dage: hvis man skulle have ordnet et problem, der var større eller mere komplekst end at den enkelte kunne håndtere det alene, spurgte man fællesskabet til råds og prøvede at aktivere det. Når flere oplever, at der er brug for en handling og går sammen om det, så er fællesskabet trådt i kraft.

Den nye andelsbevægelse

Vi kigger på potentialet i at genoplive andelsbevægelsen. Udfordringen er, at man ikke rigtig kan kapitalisere på bæredygtighed. Bæredygtighed handler bl.a. om, at man ikke anerkender præmissen om uendelig vækst i en endelig verden som et gode eller en mulighed i det lange løb. I Danmark har vi en lang og solid historik og viden, hvad det var andelsbevægelsen fik iværksat både i opgangstider og i krise situationer.

06Vi gør sådan

'Her' er lig med at kunne handle

I vores arbejde på Energiakademiet har vi gennemprøvet, aktiveret, raffineret og videreudviklet en lang række processer, metoder og tilgange, som vi ved virker, når man skal arbejde med bæredygtig udvikling og have sit lokale pionersamfund med. Fra procesarkitektur til et pionerspil. Vi kalder det ”Energiakademiets værktøjskasse”.

Hvad kendetegner et godt design?

Når man arbejder med social innovation, er udviklingen af en god procesarkitektur helt afgørende. Hvorfor skal mødet afholdes på lige netop den måde?

Vi kaster et nærmere blik på Energiakademiets arbejde for at identificere procesarkitekturens mønstre. Energiakademiet har igennem 17 år afviklet mere end 5000 møder, workshops og konferencer. Det har lært os en masse om at samarbejde på tværs af sektorer, og vi kender betydningen af at følge et på forhånd defineret formål op af en stærk fælles intention. Her finder du desuden en række tips og anbefalinger til at udforme en god proces og til hvordan du iværksætter et godt møde med en konfliktfyldt dagsorden.

Kommunikation er det afgørende greb

På Samsø Energiakademi har vi lært at kommunikere på den hårde måde. Nemlig ved bare at gøre det igen og igen – learning-by-doing. Stille os op på ølkassen i forsamlingshuset og fortælle om vores ambitioner. Besøge folk i deres hjem, drikke kaffe og fortælle om vores ideer. Ringe til den lokale presse og de lokale politikere og fortælle om vores projekter. Bliver man ved længe nok, vender skuden og folk begynder at spørge, om man ikke vil komme forbi forsamlingshuset og fortælle. I dag ringer de fra kommunen, ligesom de ringer fra Christiansborg, fra kongehuset og fra New York Times.

Inviter dit team til at spille pionerspillet sammen med en gamemaster fra Energiakademiet

Pionerspillets tidslinje løber over 17 år: Fortid: historiens kraft og sansning – Nutid: ildsjæle/tiltrækning – Fremtid: om sagen – og hvilke pionerer der kan løfte jeres projekt.

Pionerspillet skal hjælpe os som mennesker og eksperter med at bliver mere fokuseret på et projekts formål og agenda. Projektet og dets initiativtagere vil blive klogere på, hvilken proces man står over for og hvor de svage led er. Modellerne skal bidrage til at højne innovationsgraden og bidragsgraden af et projekt. Det vil gøre projektet mere fokuseret og bedre til at optimere og justere. Vi har adskilt processen fra historikken ved at fokusere på “best practice”. Processen står dermed rent tilbage og kan anvendes af andre projekter i andre kontekster, der står over for udfordringer, der ligner dem, Samsø har mødt i arbejdet med bæredygtig udvikling. Resultatet: Pionerspillet gør spillerne klogere på deres egne projekter og processer. Det er dog vigtigt at understrege, at Pionerspillet ikke er en færdig løsning på, hvordan I udformer jeres projekt. Det er en retningsgiver, der stiller skarpt på det personlige lederskab og på de steder, hvor jeres projekt er udfordret.

07 OUTRO

At tage lederskab for en fælles fremtid og skabe bæredygtige forandringer i samfundet kræver ægte pionerånd.

Det har vi på Samsø. Det lokale pionersamfund har vist, hvordan et vedholdende fokus på det lange sigt – en fælles vision og konkrete mål – er en forudsætning for at lykkes. Energiakademiet har med denne antologi delt sin viden om og erfaringer med at gå fremtiden åbent i møde.

The long run

Én ting er sikkert: Fremtiden er usikker, og alligevel er vi nødt til at handle nu og her. Spørgsmålet er, hvad vi gør, og ikke mindst hvordan vi handler. Der er for tiden meget fokus på adfærdsændringer. Adfærdsændringer er nødvendige, men samtidig mangler der fokus på, viden om og erfaring med, hvad der gør, at projekter, der er større end individet, faktisk lykkes i praksis. På Samsø ved vi mere om det end de fleste andre. Der er ingen tvivl om, at det lokale fællesskab har spillet en afgørende rolle for øens succes med at blive et bæredygtigt samfund, og guiden “HER” giver et indblik i, hvad det kræver at handle sammen – som individer og fællesskab.

Hvordan gøres snublesten til trædesten?

Du og dine kolleger kan bruge denne antologi til at blive klogere på, hvor meget der skal i spil, hvor mange du skal involvere, og hvor meget der skal kommunikeres, når I leder et bæredygtighedsprojekt. Det er vores ønske, at det også skal være en fornøjelse for jer at arbejde med bæredygtig udvikling lokalt – og vi står naturligvis klar til at hjælpe med viden, formidling og undervisning, hvis I får behov for vores hjælp.

OM HOLDET

Vores idé var at nedsætte et visdomsråd på cirka 15 mennesker. Vi inviterede i vores netværk og fra forskellige brancheområder bl.a. en filminstruktør, en radiovært, en universitetsprofessor, en antropolog, en ph.d.-studerende, en facilitator, en embedsmand fra Samsø Kommunes teknik- og miljøafdeling, en pædagogisk professor. Alle sagde ja til at medvirke til samt bevidne, at projektet “guiden HER” blev realiseret. Det er visdomsrådets fortjeneste, at projektet “HER” ikke er blevet mainstream. Visdomsrådet har sammen med projektlederen skabt et unikt indhold og produkt. Visdomsrådet sikrede refleksion, læring og forankring.

Anbefalinger til hvordan man tilfører viden til projekter:

Samsø Energiakademi er en non-profit organisation med begrænsede midler i et lille lokalsamfund. Vi er ofte nødt til at søge om hjælp og bidrag i forhold til viden og rådgivning, som vi ikke finder på øen. Men vi har ikke de store midler at gøre godt med, så vi kan f.eks. ikke bare købe konsulentydelser. Vores løsning er at engagere vores netværk og invitere fagfolk til sessioner, hvor videndeling og udvikling af ideer er på programmet, sådan som vi gjorde det med etableringen af visdomsrådet. Hermed opnår vi stor effekt for små midler. De fleste fagfolk og ildsjæle vil nemlig gerne deltage kvit og frit, hvis projektets overordnede formål stemmer overens med deltagernes egen overbevisning og rammerne giver plads til diskussion og udveksling.